Sønderho Havn Støtteforening

Sømærket Kåveren

Danmarks ældste sømærke 1624 - 2011

Et pejlemærke for søfarende

Fakta om kåveren

  • Kåverbjergets højde over havet: 18,65 m.
  • Kåverens højde: 14,50 m. Den er forsynet med lynafleder.
  • De to 7,5 m lange krydsliggende fundamentstykker er 165 år gammelt egetømmer fra en holstensk skov ved Lübeck.
  • Det øvrige tømmer er 14 douglasgraner fra Silkeborg-skovene.
  • Kongemasten måler 14,00 x 0,34 x 0,34 m. Træets totalhøjde før fældningen i december 2010 var 43,60 m, og det var 97 år gammelt. Ved foden var det 80 cm i diameter.
  • Vindfløjen er 92 cm lang og udført i rustfri stål. Den kan med en tryksprøjte smøres gennem et stigrør.
  • Sømærket hviler på et fundament bestående af fem store betonelementer, hvoraf det tungeste vejer omkring 5 tons.
  • Tømmeret er malet med italienskrød original linoliemaling.

Farefuld sejlads
Helt op i 1700-tallet var Ribe en betydelig handelsplads. Men at sejle ud og ind mellem Fanø og Mandø var en risikabel affære. Derfor blev der i Vadehavet langs sejlrenderne lagt søtønder og sat koste ud. På sydspidsen af Fanø uden for Sønderho blev der opsat to høje sømærker (båker), som lokalt blev kaldt æ Kåver og æ læns Kåver.


Sømærkets funktion
De to sømærker fungerede som sigtekorn på et geværløb: Når skibsføreren på sit skib havde de to sømærker over ét, vidste han at han havde sejlløbet med rigeligt vand under kølen, og dermed at han var på sikker vej, som ses som den midterste position på tegningen. Tegning: Bernd Hobohm.

Benrd Hobohms tegning
Foto af det gamle stolestade i Sønderho Kirke

Et stolestade i Sønderho Kirke med graffiti

Det 14,50 m høje sømærke vides at være rejst første gang i 1624. I Sønderho Kirke findes bevaret et gammelt stolestade, som viser en graffititegning af det gamle sømærke og årstallet 1659.
Har en konfirmand siddet og kedet sig til gudstjenesten? Har han hellere villet kigge ud ad den gamle kirkes sydvendte vinduer over mod kåveren? Eller har han med en spirende sømands drømme om udlængsler skåret motivet og sit navnetræk med årstal?
Tegning: Bernd Hobohm.

De to båker på en gravsten i Sønderho Kirke

På skipper Thomas Sonnichsen Møllers gravsten fra 1780 ses de to båker gengivet bag en 3-mastet smakke, som var en af Vadehavets typiske skibstyper.


Holst og Tuxens søkort fra 1807

Søkort over indsejlingen til Sønderho 1807

På det gamle søkort ses Sønderhos to båker (betegnet Kabe) og Sønderho Mølle. I Vadehavet ses Galgerevet og Hjørneløbet (som vi i dag kalder Galgedybet) med koste, prikker og dybder angivet i fod ved daglig højvande. Sønderho Havn er angivet som ankerplads med et anker. I 1807 var navnet på sejlrenden "Hjørneløbet" meget rammende, idet der vitterligt var tale om et hjørne, hvorom løbet smøg sig via "æ Dyw" (Dybet) op til Sønderho. "Hønen", som stedet kaldes i dag, betyder faktisk hjørne. Det lange krogsand, som nu i disse år nærmest omkranser Høneengen og som tvinger tidevandet langt mod øst, fandtes dengang dog som en sandbanke, men betegnende nok "Kragsand" (Krogsand).


Indtil slutningen af 1700-tallet havde det været Ribes købmænd og redere, der havde bekostet sømærkerne, men da Sønderho blev en betydelig søfartsby, overtog sønderhoningerne selv opførelse og vedligeholdelse af båkerne.

(Det originale kort udført af Tuxen og Holst findes i Rigsarkivet).

Det ydre sømærk – Æ læns Kåver

Sidste gang det yderste sømærke blev fornyet var i 1873, men omkring 1900 var der ikke længere brug for sømærkerne, og de forfaldt hurtigt. Det yderste, der stod på klitkammen ude ved kysten mod sydvest, var i 1915 "aldeles faldefærdig" og blev derfor nedbrudt samme år, da man frygtede, at den når som helst kunne styrte omkuld.

Tegning: N.M. Gerald, Esbjerg, 1915.

Kåveren males omkring 1924-25
Selvom kåveren i 1900-tallet ikke længere havde nogen navigationsmæssig betydning, blev den i et vist omfang vedligeholdt med udskiftning af tømmer og med fornøden maling. Her er det tøndelægger og prikkesætter Hans Petersen, der maler den i 1924-25. I mange år havde han ansvaret for vedligeholdelsen og beplantning på klitten for at forhindre sandflugt.

Kåveren væltede i en storm i 1935

I en efterårsstorm den 19. oktober 1935 væltede den gamle kåver. Bag den ses Geodætisk Instituts to trigonometriske stationer: Pejletårnet, som meget ofte urigtigt er blevet udpeget som æ læns kåver, rejst over fikspunktblokken. Yderst til højre anes granitpostamentet, som blev fjernet i 1945, men som i 2011 er blevet erstattet af et tilsvarende.

Kåveren genrejst i 2011
Gennem årene har der været taget flere initiativer til at genrejse det gamle sømærke. Sidst det skete var i 1972. Men i 2007 blev ideen igen bragt på bane, og efter en ihærdig indsats og økonomisk støtte fra mange sider kunne Sønderho Havn Støtteforening i en brandstorm den 27. november 2011 indvie den nye kåver, som er en tro kopi af kåveren fra 1935.


Kåveren 10 år i 2021

I anledning af den genopførte kåvers 10-års fødsesdag den 27. november 2021 kan du se en kavalkade af stemningsfulde billeder gennem de 10 år fra nat og dag, sommer og vinter.


Sponosorer og bidragydere

Fanø Sparekasse, Fiskeri LAG Vestjylland, Fonden af 29. december 1967, Hempel Fonden, Lauritzen Fonden.

BMS A/S i Esbjerg, Casa Grafika, FanøFærgen, Fanø Gravering, Fanø Ugeblad, Frank Segall, FritsBrinch & Sønner Aps, Johansson & Kalstrup, Max Myrup, Original Linoliemaling i Haderslev, Per Arnoldi, Thubalka A/S, Torben Mahlers Tegnestue samt tømrermestrene Niels Brink Jensen, Gustav Pedersen og Arne Wohlert.

Kåveren males i 2021

Efter 10 år i det barske vejr trængte kåveren til at blive genmalet. Her ses fire professionelle bygningsmalere fra Esbjerg-virksomheden Muehlhan i maj-juni 2021 højt til vejrs i fuldgang med at male kåveren to gange.

Den røde linoliemaling fra firmaet Linolie & Pigment i Haderslev blev betalt af af Fanø kommune, og Muehlhan havde generøst sponseret det omfattende malerarbejde.

Kåverbjerget er fredet
Klitter og vegetation er meget sårbare. Benyt derfor venligst de flisbelagte stier. Cykling og ridning er ikke tilladt.