Fakta om kåveren
Farefuld sejlads
Helt op i 1700-tallet var Ribe en betydelig handelsplads. Men at sejle ud og ind mellem Fanø og Mandø var en risikabel affære. Derfor blev der i Vadehavet langs sejlrenderne lagt søtønder og sat koste ud. På sydspidsen af Fanø uden for Sønderho blev der opsat to høje sømærker (båker), som lokalt blev kaldt æ Kåver og æ læns Kåver.
Sømærkets funktion
De to sømærker fungerede som sigtekorn på et geværløb: Når skibsføreren på sit skib havde de to sømærker over ét, vidste han at han havde sejlløbet med rigeligt vand under kølen, og dermed at han var på sikker vej, som ses som den midterste position på tegningen. Tegning: Bernd Hobohm.
Et stolestade i Sønderho Kirke med graffiti
Det 14,50 m høje sømærke vides at være rejst første gang i 1624. I Sønderho Kirke findes bevaret et gammelt stolestade, som viser en graffititegning af det gamle sømærke og årstallet 1659.
Har en konfirmand siddet og kedet sig til gudstjenesten? Har han hellere villet kigge ud ad den gamle kirkes sydvendte vinduer over mod kåveren? Eller har han med en spirende sømands drømme om udlængsler skåret motivet og sit navnetræk med årstal?
Tegning: Bernd Hobohm.
De to båker på en gravsten i Sønderho Kirke
På skipper Thomas Sonnichsen Møllers gravsten fra 1780 ses de to båker gengivet bag en 3-mastet smakke, som var en af Vadehavets typiske skibstyper.
Søkort over indsejlingen til Sønderho 1807
På det gamle søkort ses Sønderhos to båker (betegnet Kabe) og Sønderho Mølle. I Vadehavet ses Galgerevet og Hjørneløbet (som vi i dag kalder Galgedybet) med koste, prikker og dybder angivet i fod ved daglig højvande. Sønderho Havn er angivet som ankerplads med et anker. I 1807 var navnet på sejlrenden "Hjørneløbet" meget rammende, idet der vitterligt var tale om et hjørne, hvorom løbet smøg sig via "æ Dyw" (Dybet) op til Sønderho. "Hønen", som stedet kaldes i dag, betyder faktisk hjørne. Det lange krogsand, som nu i disse år nærmest omkranser Høneengen og som tvinger tidevandet langt mod øst, fandtes dengang dog som en sandbanke, men betegnende nok "Kragsand" (Krogsand).
Indtil slutningen af 1700-tallet havde det været Ribes købmænd og redere, der havde bekostet sømærkerne, men da Sønderho blev en betydelig søfartsby, overtog sønderhoningerne selv opførelse og vedligeholdelse af båkerne.
(Det originale kort udført af Tuxen og Holst findes i Rigsarkivet).
Det ydre sømærk – Æ læns Kåver
Sidste gang det yderste sømærke blev fornyet var i 1873, men omkring 1900 var der ikke længere brug for sømærkerne, og de forfaldt hurtigt. Det yderste, der stod på klitkammen ude ved kysten mod sydvest, var i 1915 "aldeles faldefærdig" og blev derfor nedbrudt samme år, da man frygtede, at den når som helst kunne styrte omkuld.
Tegning: N.M. Gerald, Esbjerg, 1915.
Kåveren males omkring 1924-25
Selvom kåveren i 1900-tallet ikke længere havde nogen navigationsmæssig betydning, blev den i et vist omfang vedligeholdt med udskiftning af tømmer og med fornøden maling. Her er det tøndelægger og prikkesætter Hans Petersen, der maler den i 1924-25. I mange år havde han ansvaret for vedligeholdelsen og beplantning på klitten for at forhindre sandflugt.
Kåveren væltede i en storm i 1935
I en efterårsstorm den 19. oktober 1935 væltede den gamle kåver. Bag den ses Geodætisk Instituts to trigonometriske stationer: Pejletårnet, som meget ofte urigtigt er blevet udpeget som æ læns kåver, rejst over fikspunktblokken. Yderst til højre anes granitpostamentet, som blev fjernet i 1945, men som i 2011 er blevet erstattet af et tilsvarende.
Kåveren genrejst i 2011
Gennem årene har der været taget flere initiativer til at genrejse det gamle sømærke. Sidst det skete var i 1972. Men i 2007 blev ideen igen bragt på bane, og efter en ihærdig indsats og økonomisk støtte fra mange sider kunne Sønderho Havn Støtteforening i en brandstorm den 27. november 2011 indvie den nye kåver, som er en tro kopi af kåveren fra 1935.
Kåveren 10 år i 2021
I anledning af den genopførte kåvers 10-års fødsesdag den 27. november 2021 kan du se en kavalkade af stemningsfulde billeder gennem de 10 år fra nat og dag, sommer og vinter.
Sponosorer og bidragydere
Fanø Sparekasse, Fiskeri LAG Vestjylland, Fonden af 29. december 1967, Hempel Fonden, Lauritzen Fonden.
BMS A/S i Esbjerg, Casa Grafika, FanøFærgen, Fanø Gravering, Fanø Ugeblad, Frank Segall, FritsBrinch & Sønner Aps, Johansson & Kalstrup, Max Myrup, Original Linoliemaling i Haderslev, Per Arnoldi, Thubalka A/S, Torben Mahlers Tegnestue samt tømrermestrene Niels Brink Jensen, Gustav Pedersen og Arne Wohlert.
Kåveren males i 2021
Efter 10 år i det barske vejr trængte kåveren til at blive genmalet. Her ses fire professionelle bygningsmalere fra Esbjerg-virksomheden Muehlhan i maj-juni 2021 højt til vejrs i fuldgang med at male kåveren to gange.
Den røde linoliemaling fra firmaet Linolie & Pigment i Haderslev blev betalt af af Fanø kommune, og Muehlhan havde generøst sponseret det omfattende malerarbejde.
2021. Ikonisk status
Med udgivelsen af bogen om Fanø i det topografiske bogværk TrapDanmark er Kåveren i mange sammenhænge blevet et uofficielt ikon for såvel Sønderho som hele Fanø.
2024. Kåveren overdrages til Fanø Kommune
Efter at Sønderho Havn Støtteforening havde bekostet en nødvendig kobberinddækning, blev Kåveren formelt overdraget til Fanø Kommune, som herefter overtog det fremtidige vedligeholdelsesansvar.
Kåverbjerget er fredet
Klitter og vegetation er meget sårbare. Benyt derfor venligst de flisbelagte stier. Cykling og ridning er ikke tilladt.
Naturschutzgebiet
Kaaverbjerget steht unter Naturschutz und ist sehr verwundbar. Bitte benutzen Sie die gepflasterten Wege. Radfahren und Reiten sind hier nicht erlaubt.
Protected area
Kåverbjerget is extremely vulnerable to wear and tear and therefore protected as a cultural memorial. Please keep to the footpaths. Biking and riding are prohibited in the dunes.
Dänemarks ältestes Seezeichen von 1624Um nach Ribe ein- und auszusegeln war es in früheren Tagen eine risikoreiche Geschichte. Deshalb mussten die Seeleute etwas zum Anpeilen haben, und darum errichtete man zwei Seezeichen (Baken) auf Fanøs Südspitze. Sie fungierten wie ein Korn auf einem Gewehrlauf.
Im Jahr 1935 stürzte das letzte Seezeichen in einem Sturm um. 2011 wurde eine Nachbildung hier an der selben Stelle wieder errichtet. Die Höhe beträgt 14,50 Meter. Das Fundament besteht aus Eichenstämmen, die aus einem Wald in Schleswig-Holstein geholt wurden.
Zwei trigonometrische Stationen
Kåverbjerg war ein idealer Ort, um sich abzusondern, wenn man in alten Tagen eine Karte ausarbeiten sollte. Der Granitstein stammt ursprünglich aus dem Jahr 1867 (obwohl die Jahreszahl etwas anderes sagt) und war einer von 330 Messpunkten in Dänemark. 1930 wurde dort ein Fixpunkt in Beton gegossen. Wenn man den brauchte, wurde dort ein Peilturm über dem Fixpunkt angebracht, in diesem Fall konnte man auf langen Abstand peilen.
In olden days it was a risky business to sail into Ribe and back to the open North Sea. Therefore sailors needed bearings for safe navigation. That is why two seamarks were erected on the southern point of the island of Fanø. They had the same function as a gun-sight. In 1935 the last seamark was blown over in a gale. However, in 2011 an exact replica was re-erected at the same spot. The height is 14.50 metres and it is made of Oregon pine and oak from forests in Central Jutland and Germany.
Two trigonometric stations
The dune, Kåverbjerget, was a perfect location to aim from when cartographers previously should prepare maps based on trigonometry. The granite trig point originates from 1867 (even though the year on the stone is different). The trig point was one of 330 in Denmark. In 1930 the trig point was cast in concrete. In order to do long distance bearing, a tower was temporarily erected over the trig point.
Kontakt redaktøren
Skriv gerne til hjemmesidens redaktør
med forslag til forbedringer.
Sidst opdateret 3. oktober 2026
Kontakt foreningen
Sønderho Havn Støtteforening
Formand Brian Schmidt Nielsen
Tlf.: 21 68 00 80
Mail: info@sonderhohavn.dk
