Ikke kun på land har der i sommeren 2022 været aktivitet, også til vands har der især i august, hvor vejret var bedst, været livlig trafik af både fra Mandø, Ribe, Esbjerg og sidst af ”Harmonie” fra Cuxhafen og "Regina" fra Schlüttsiel. Flere blev et par dage i havnen og var meget begejstrede for freden og roen i Sønderho. Gæsterne fra Cuxhafen gav udtryk for at de følte sig rigtig godt modtaget, og at de ville fortælle deres sejlerkammerater i foreningen for ”Plattbodenschiffe” om det enestående sted Sønderho er, og om, hvad Fanø i det hele taget har at byde på. Desuden har ”Martha” været her et par gange med passagerer til og fra Nordby, og "Vadehavet" besøgte os til Sønderhodag, noget de gerne vil gøre til en tradition, når vind- og vandforholdene tillader det.
Den øverste serie viser kuf'en Harmonie af Cuxhafen og den nederste Regina af Schlüttsiel, Nordfriesland, der var i Sønderho 28.-30. august.
Fotografierne er venligst stillet til rådighed af Henrik Haar, Stella Krogager Husted, Mogens Vestergaard og Lauritz Holm-Nielsen.
Kontakt redaktøren
Skriv gerne til hjemmesidens redaktør
med forslag til forbedringer.
Sidst opdateret 26. november 2024
Kontakt foreningen
Sønderho Havn Støtteforening
Formand Brian Schmidt Nielsen
Tlf.: 21 68 00 80
Mail: info@sonderhohavn.dk